fbpx

Sådan vælger du det rigtige format til de sociale medier

Formater

 

Udnyt skærmpladsen på de sociale medier 

Når man går i gang med videoproduktion til de sociale medier, skal man overveje, hvilket format der er mest relevant til det specifikke medie. Der findes en del forskellige formater samt holdninger til, hvad man bør bruge. Vi har derfor valgt at lave en lille artikel om, hvad vi synes fungerer godt til de sociale medier. Jo mere skærm der bliver optaget på enheden, jo mere fokus er der på din virksomhed.

 

 

De bedste formater til Facebook

Formater

Det anbefalede format til videoer i Facebook Nyhedsfeed er formatet 4:5. Dette format anbefales, da de fleste mennesker i dag bruger mobile enheder til deres Facebook. Ved at bruge dette format tager du meget af brugerens skærmplads, hvilket betyder, at der er mindre plads til konkurrence og mere fokus på dit budskab. Ovenstående er også gældende for 1:1 formatet, som også passer godt til Facebooks Nyhedsfeed.

Man kan også vælge at benytte sig af 16:9 formatet. Dette format fylder mindre på en stående skærm, men lægger man mobilen ned, så optager den faktisk næsten hele skærmpladsen. Så har du brug for et bredvinklet perspektiv i din video, så er det 16:9 formatet, du skal vælge. Derudover anbefales 16:9 til Facebooks covervideoer, på grund af deres design.

 

 

Hvis du skal poste en video på Instagram

Formater

Når du skal poste en video på Instagram, gælder samme anbefalinger som ved Facebook. Instagrams Nyhedsfeed fungerer med videoer i både 4:5 og 1:1 format. En video i 16:9 format kan godt bruges på Instagram, men her er det vigtigt at overveje, om det er relevant, da man ikke har mulighed for forstørre skærmbilledet på Instagram ved at vende mobilen.

Instagrams storyfunktion en meget anvendt funktion som flere og flere virksomheder får øjnene op for. Her er anbefalingen altid formatet 9:16, hvis man skal lave en story, da Instagram story er designet til den vertikale skærmvisning. Det er dog en god idé at holde lidt af pladsen øverst og nederst i videoen fri for tekster eller andet, for ikke at komme til at forstyrre området for handlingsknappen eller brugernavnet.

 

 

Når du skal poste en video på YouTube

Format

Når du poster en video på YouTube er standardanbefalingen formatet 16:9, som også kaldes for landskabsformatet. Dette anbefales for at give brugeren den bedste oplevelse, da brugergrænsefladen på YouTube er designet til dette format. Vælger du at uploade videoer som ikke er i dette format, vil der komme sorte kanter på din video inde i afspilleren som YouTube selv indsætter.

 

 

Når du skal poste på LinkedIn

Til videoer på LinkedIn anbefales det, at man bruger det kvadratiske format 1:1. Da LinkedIn også kan vises på stående skærm, kan man, ligesom med Facebook, også vælge at bruge 16:9 formatet. Det er derfor relevant at du overvejer, hvad din video indeholder og hvad den skal fortælle, når du vælger format til LinkedIn.

 

 

God fornøjelse med dit videoprojekt.

Flying Media er vilde med at producere video i alle formater. Har du brug for hjælp eller sparring til dit næste projekt, så kontakt os gennem vores hjemmeside her: Flying Media kontaktside